Info

Ruten

Ruten i København er ca. 10 kilometer lang med start og mål på Søren Kierkegaards Plads, lige ved Den Sorte Diamant. På vej gennem det indre København vil du komme forbi eller igennem bl.a. Nikolaj Kirke, Gråbrødre Torv, Christiansborg, det Dansk Jødiske Museum, Nyhavn, Teatermuseet i Hofteatret, Det Kongelige Lapidarium og Københavns Rådhus.

Morgenmad

Efter en unik løbetur gennem København, serveres en hyggelig og velfortjent morgenmad til alle deltagere. Dit startnummer giver både adgang til løbet og til en lækker bid morgenmad. Så snart du er kommet i mål, kan du finde serveringsområdet omkring Søren Kierkegaards Plads, hvor vores morgenfriske personale står klar med morgenmad og varme drikke til dig. Morgenmaden serveres altså fra omkring kl. 9.30.

Du får et lokalt dyrket, biodynamisk æble, en frugtsmoothie (glutenfri) og en Soft Oat hvedebar fraSemper (glutenfri), en friskbagt croissant fra Lauras Bakery og på målstregen en flaske Vitamin Well. Den Sorte Diamant’s Café Øjeblikket serverer i dagens anledning kaffe til kun 10 kr. De økologiske Holsteiner Cox-æbler fra Bellingehus ved Slangerup serveres i et samarbejde medKøbenhavns Fødevarefællesskab.

Opbevaring af sportstasker

Så snart du er checket ind, kan du indlevere en sportstaske i taskeopbevaringen på Søren Kierkegaards Plads. Både din taske og dit startnummer bliver markeret, så du kan få din taske udleveret efter løbet. Der er begrænset plads og derfor vil opbevaringen fungere efter først-til-mølle princippet. Løse beklædningsgenstande og plastikposer kan ikke indleveres. Medbring en taske med lynlås til dine egendele. Der er i øvrigt et begrænset antal garderobeskabe i Den Sorte Diamant, som vil stå til rådighed for os.

Afhentning af startnumre og t-shirts

Har du tilmeldt dig på Billetto.dk, får tilsendt en email med detaljer, omkring 10 dage før løbet. Altså alle de oplysninger du har brug for, når du deltager i Urban Trail.Har du ikke modtaget en email fra os, eller har du købt din billet indenfor de sidste par dage op mod løbet, er din check in-tid kl. 9:00. På løbsdagen får du, ved at fremvise din billet på telefon, tablet eller som udskrift, udleveret startnummer og trøje. Vær opmærksom på, at startnumrene ikke bliver sendt med post. Bemærk i øvrigt, at angivelsen af trøje-størrelse ved online tilmeldingen er vejledende og ingen garanti for, at den findes i denne størrelse i udleveringen. Jo før du afhenter din trøje, jo større er sandsynligheden for, at den findes i den ønskede størrelse. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på support@golazonordic.com.

Startbølger

For at sikre, at alle deltagere får en behagelig løbetur gennem bygninger, på trapper og i de smalle passager, foregår starten i bølger. Deltagerne starter i bølger med 10 minutters mellemrum. Startnumre bliver tildelt løbende ved check in. Har du købt billet og er tilmeldt løbet, har du modtaget en email med din check in-tid. Har du mod forventning ikke modtaget en email, eller har du købt billet de sidste par dage op mod løbet, er din check in-tid kl. 9:00.

Starttider
9:00 start 1. bølge
9:10 start 2. bølge

Der er 250 deltagere i hver startbølge, fordelt efter startnummer.

Tid og sted

Tid
  • 08:00-09:30: Check in, afhentning af startnumre.
  • 09:00: Start, første bølge.
Sted
  • Start og mål: Søren Kierkegaards Plads, v. Sorte Diamant.
    • Afhentning af startnumre
    • Opbevaring af sportstasker og begrænset garderobe
    • Morgenmad

Startpakke

Udover en unik løbeoplevelse får du, som deltager i Urban Trail, også en omfattende startpakke: