Det har desværre vist sig nødvendigt at aflyse løbene i Helsingør og Roskilde, hhv. 7. maj og 30. april 2017.

NB: Har du købt billet for flere end dig selv, bedes du videresende denne mail til dit hold.

I kontrast til det store fremmøde ved Urban Trail i København, er der desværre for få tilmeldte i Helsingør og Roskilde. Urban Trail er for omfattende et arrangement at stable på benene hvis ikke flere deltager –  ikke mindst fordi det kræver mange frivillige kræfter hos de deltagende lokationer.

Vi har i samarbejde med en lang række entusiastiske lokationer i Helsingør og Roskilde lagt en spændende rute til jer. Alligevel har for få løbere tilmeldt sig. Derfor ser vi os nu nødsaget til at aflyse.

Alle billetter refunderes

Har du købt billet til Urban Trail i Helsingør eller Roskilde, får du din billet refunderet. Refunderingen sker automatisk via din billetudbyder og det kan tage op til et par uger, før pengene er på din konto (bemærk at gebyrer ikke refunderes). Har du et spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på support@golazonordic.com.